Den 15. maj er en spændende dato, hvis vi kigger lidt på historien. Vores tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen blev født i 1964, og det samme gjorde den eminente filminstruktør David Cronenberg, der har leveret klassiske film som Scanners, The Fly og den nyere A History of Violence. I 1928 debuterede Micky Mouse i hans første tegnefilm Plane Plane Crazy, og i dag er han mere populær end nogensinde. Den 15. maj var også dagen, hvor syndes by blev grundlagt, da de første 45 hektarer til Las Vegas blev auktioneret væk. I en mere spilrelateret sammenhæng patenterer advokaten James Puckle verdens første maskingevær i 1718 – spilverdenen ville jo ikke være det samme uden – og England sprænger deres første brintbombe i 1957. Den 15. maj blev Lee Resolutionen kickstartet i det dengang britiske Nordamerika. Resolutionen førte senere hen til Uafhængighedserklæringen. Alle disse historiske hændelser kommer nu til at stå i skyggen, når vi runder den 15. maj 2012. For på denne skæbnesvangre dag frigiver Blizzard endelig deres længe, længe ventede Diablo III. Det er vitterligt dagen, vi har ventet et helt årti på. Selvom PvP først vil blive tilføjet senere, så vil spilverdenen gå amok efter denne udgivelse. To måneder fra i dag… det er al for lang tid! Læs videre…
Diablo III-datoen var dog ikke den eneste afsløring, der fik rollespillere verden over til at holde vejret. Baldur’s Gate Enhanced Edition og Baldur’s Gate II Enhanced Edition blev nemlig også annonceret. Etteren får vi at se engang til sommer, toeren ved vi endnu ikke noget om. Ud over en opgradering af grafikken – som stadig holdes i 2D isometrisk view – får vi blandt andet nye missioner og nye karakterer. Nogle vil måske være skuffede over, at Baldur’s Gate III ikke blev afsløret. Men disse to Enhanced Editions er uden tvivl kun starten på et helt nyt kapitel i Baldur’s Gate-universet. For bliver de to spil en stor succes, så skal lugten af penge nok trække de store investorer og udviklere til. Så mon ikke at dette rent faktisk er første spæde skridt imod Baldur’s Gate III?
Men hverken Diablo III eller de kommende nye versioner af Baldur’s Gate kan underholde dig i weekenden – med mindre du er med i Diablo III betaen – så hvad skal du dog bruge din weekend på? Du kunne jo rekvirere dig nogle nye spil, og der er nok at tage af. Origin holder forårsudsalg, hvor blandt andet Battlefield 3, Crysis 2 og Kingdoms of Amalur er 50% billigere. Vil du hellere ud og dyrke noget sport, så kan du gøre det fra sofaen med FIFA Street, der netop er udkommet i går. Du kunne også tage til en galakse langt, langt væk. Ganske gratis endda. For du kan nemlig spille Star Wars: The Old Republic kvit og frit hele weekenden lang. Der er dog visse begrænsninger, men mon ikke du sagtens kan få tiden til at gå alligevel.
Er du i fuld sving med Mass Effect 3, så er der god chance for, at du kommer til at fælde en tåre eller to, når spillet er slut. For mange spillere er yderst utilfredse med slutningen på det episke rumeventyr. BioWare er dog klar over det, og de maner til ro, så alle kan få tid til at gennemføre og nyde spillet, uden at slutningen bliver afsløret for tidligt.
På falderebet kommer der lidt godt fredagsunderholdning fra ugen der gik. Den første trailer til Battlefield 3 udvidelsen Close Quaters viser ødelæggelse i hidtil uset grad. Derefter kan du se, hvorfor Rockstar er i en liga for sig, når de viser den mere cinematiske side af Max Payne 3 frem. Det ser fremragende ud! Sidst men absolut ikke mindst, bør du ikke snyde dig selv for den 30 minutters lange video fra id Software anno 1993. Det er et nostalgisk skridtspark af de helt store, og især ældre gamere vil nyde filmen. Vi håber, at I har haft en god uge på Daily Rush. Vi ser frem til at bringe jer flere nyheder, anmeldelser og skøre indslag i næste uge. GAME ON!


























Ahem… 15. maj?
Lol – den var go :o)
Ouch Banan
Arg… nå… jeg skriver lige om
Så meget research på den forkerte dato…ellers et grundigt stykke forarbejde
Haha, ønsketænkning
Haha… nå… så blev der skrevet om. Diablo III kommer desværre ikke den 15. april. Min fredagshjerne var gået i ønske mode!
Fantastisk uge.
Der er vidst en der har haft sig en hyggelig dag på wikipedia
#9 Ja, og den blev sgu dobbelt så lang som planlagt
(Kom til at skrive første udkast til den 15. april… DOH!)
#10
Godt reddet, lidt mere interessante ting der skete 15. maj end 15. april
David Cronenberg er født 15. marts 1943, men ellers tæt på.
fail..