Det var nærmest ikke til at tage et klik på internettet i denne uge uden at ramme ind i et nyt rygte. Det første, største og bedste rygte fik nærmest rollespilsnørder verden over til at få simultanrejsning. En opdateret hjemmeside fik nemlig rygterne om et nyt Baldur’s Gate til at fare forvildet rundt i alle afkroge af internettet. Vi skal nok ikke forvente et helt nyt spil, men en HD opdatering af den legendariske serie er nu også helt ok. Der blev også sparket godt og grundigt gang i rygterne om et nyt SimCity-spil. Via en artikel fra et tysk spilmagasin, der først blev oversat til spansk og derefter google-translated til engelsk, fandt vi ud af, at Maxis er i fuld sving med SimCity 5. DOOM IV undgik heller ikke rygtemøllen, da det først blev erklæret aflyst – hvilket heldigvis ikke hold stik – og så blev der postet en bunke billeder, som måske, måske ikke, er fra DOOM IV. Ugens sidste rygte ramte Sony. Rygtet går nemlig på, at Sony dropper deres Cell-teknologi til deres næste konsol. Hvorvidt AMD kommer til at tage over på processorfronten, er ikke blevet annonceret endnu. Men det er bestemt en mulighed. Læs vildere…
Konsoludgaven af Diablo III er endnu ikke annonceret. Men Blizzard arbejder under alle omstændigheder på den. Det blev endnu en gang bekræftet denne uge via et jobopslag, hvor Blizzard søger en entusiastisk software ingeniør. Nogle hyres, andre fyres. For Selvom Blizzard konstant leder efter nye kræfter, så annoncerede de i denne uge, at de afskediger omkring 600 af deres medarbejdere. Det er primært fra deres supportafdelinger, men der ryger desværre også cirka 60 spiludviklere. Det er dog ike noget, som burde påvirke udviklingen af Diablo III. Som ikke er aflyst. Beklager, hvis nogen af jer fik et hjertestop!
Næste uge byder på årets første store spil, og muligvis et af de bedste. Mass Effect 3 lander nemlig den 8. marts! Vi har netop sendt Kim hjem med PC-udgaven af, hvad der forhåbentlig bliver en værdig afslutning på det fantastiske Sci-fi eventyr, BioWare igennem de sidste fem år har fået stablet på benene. Den første anmeldelse af Mass Effect 3 er udgivet i det tyske magasin Gamestart. 40 timers spilletid, forbedrede rollespilselementer en god afslutning, er hvad artiklen lover os. Det var også ugen hvor Mass Effect 3 hypen nåede uanede højder, kun overgået af den massive PR og $$$-kampagne der køres for spillet. Destructoid kunne afsløre, at du skal smide hele 5.000 danske kroner for at få fingre i alle ingame bonusserne. Det er nok de færreste, der er så dedikerede herhjemme. Dette heftige fokus på penge, penge og flere penge kan dog tage pippet fra enhver, og annonceringen af launch day DLC er næsten for meget. Især når der er tale om en legendarisk Prothean-figur, en mystisk race, der danner grundlag for hele Mass Effect-universet.
Men når Mass Effect 3 først lander i næste uge, hvad skal du så bruge weekenden på? Du kan som udgangspunkt kaste sig over SSX, der netop er udkommet. I tråd med dette bør du tage et kig på vores nye SSX konkurrence, hvor du kan vinde et lækkert snowboard. Når du ikke spiller SSX eller klæder dig tosset ud, kan du gå og tænke over, hvad Ubisoft har tænkt sig, at vi skal kravle rundt på i Assassins Creed III. Det er netop blevet annonceret, at spillet vil finde sted under den amerikanske revolution. Selvom der på den tid var visse større byer, så måler de sig næppe med London, Paris, Rom og andre af verdens storbyer. Har du penge på kontoen, kan du også spekulere i aktier. Apple skød endnu engang til vejrs i denne uge, efter de annoncerede, at de ville afholde et iPad 3 event den 7. marts. Kan Apples værdi stige endnu mere?
På falderebet vil vi sige tak for en herlig uge, og fortælle jer, at i skal glæde jer til næste uge, hvor vi sparker endnu en konkurrence igang med nogle top fede præmier. GAME ON!


























Jeg elsker vendingen
Hvis Baldur’s SimCity of DOOM udkom som spil ville jeg købe det.
baldurs Gate er klart top nyheden, håber så meget det ikke bliver noget skuffende. Er lige gået i gang med bg2 af nostalgiske følelser der overvældede mig
#1 Hehe, tak.
Og ja. Baldurs city of doom:
Du laver selv byen simcyt style. Bagefter Genereres der et episk eventyr, hvor du i første person med top notch integrerede rpg elementer spiller dig igennem en sinssyg fed hisotrie, med masser af cool karakterer. IM GAME!!!
Simultanrejsning er et ord der bliver brugt alt, alt for sjældent.
Dine fredagsspillere er awesome
Hvis de så også lavede en simcopter igen, det ville være awsome!