Turn 10 har samarbejdet med IGN omkring den næste mini-udvidelse (DLC) til Forza Motorsport 4 og de kan i dag i fællesskab præsentere “Forza Motorsport 4 December IGN Pack”, som vil give dig yderligere ti biler at lege med i dette ganske sublime bilspil. Der er tale om et bredt udvalg af biler og de spænder fra en 1957 Maserati 300 S til en mere “amerikanervenlig” 2011 Ford F-150 SVT Raptor. IGN har selv været med til at lave en lille trailer for DLC’en. Har du allerede investeret i et “Season Pass” til Forza 4 er udvidelsen gratis. Eller vil du kunne købe den for 560 MS Points den 6. december.

2 KOMMENTARER