Når Forza Motorsport-spillene ikke helt har formået at imponere i sine seneste udgivelser, så er der heldigvis Forza Horizon at glæde sig over i stedet. De to varianter er begyndt at blive udgivet med to års mellemrum, så de altså kan overlappe ved hver sæson. Det lader i hvert fald til at være en ret sikker tendens, nu da head of Xbox i Spanien, Fernando Delgado, vist fik talt lidt over sig.

I et interview med GameReactor i Spanien, fik han nævnt at lokationen for Forza Horizon 4 vil bliver fremvist til E3, til trods for at spillet endnu ikke officielt er annonceret. Xbox har dog forsøgt at trække lidt i land, ved at kalde Delgados udtalelser for “spekulation”.

Forza Horizon 3 fik en blændende anmeldelse af Dennis tilbage i 2016, så lad os da håbe at fremtidige udgivelser kan holde det høje niveau.