Med dagens Fortnite 3.3 patch er der nu tilføjet cross-play funktionalitet på både PS4 og Xbox One. Epic Games er også klar med en stor “celebrity” Battle Royale event på årets E3 messe.

Måske ansporet af seer-rekorden på Twitch i går, har Epic Games her til aften annonceret en Party Royale Celebrity PRO AM event under årets E3 messe. Planen er at sætte 50 kendiser stævne med 50 gamere og så se hvad der sker. Det skal nok kunne bidrage med lidt underholdning.

Fortnite 3.3 patchen er nu ude efter en lille forsinkelse i går.

Blandt tilføjelserne finder vi bomber / eksplosiver som kan detoneres remote, en ny quest line i save the world-mode og så “supply llamas”.

Både PS4 og Xbox One får cross-play – men taler ikke sammen

Noget overraskende er den annoncerede cross-play funktionalitet på Xbox One og PS4 nu allerede blevet aktiveret og implementeret. Epic Games har for alvor rykket hurtigt efter de skabte noget forvirring, da de meddelte at cross-platform-play ville komme på PS4 først.

Epic har selv netop bekræftet at cross-play gælder for både Xbox One og PS4 med 3.3 patchen. De to versioner kan ikke “tale sammen” men virker med alle andre platforme

Vi har testet det, og når du logger ind på Xbox One efter patchen, kan du vælge at slå cross-play fra som default. Du kan finde funktionen under settings nu.