Med den nye R18+ rating i Australien er der nu håb for, at spillerne “down under” kan få fingre i Mortal Kombat fra 2011. Warner Bros. har nemlig tænkt sig at få en ny bedømmelse på Mortal Kombat Komplete Edition. I 2011 blev spillet nægtet udgivelse i Australien, da det viste forherligende billeder af halshugninger, afrivning af lemmer og parteringer. Det er jo opskriften på et go’ fint spil, og derfor håber vi naturligvis på, at vores spillebrødre i Australien snart kan få lov til at partere hinanden på fornem vis. Vi har fundet en video proppet med det absolut mest voldelige aspekt fra Mortal Kombat, Finishers. Nyd de femten minutter under nyheden.
![]() | ![]() |



























