Funcom stoppede absolut ikke arbejdet, da de for en lille måneds tid siden sparkede gang i The Secret World, deres nye store MMO. De har nu tilføjet den første store opdatering, som de kalder issue#1: Unleashed. Den indeholder nye Investigation-missioner, et cross-dimensional marketplace til spiller-til-spiller-handler og så Nightmare Mode til The Ankh og Hell Fallen banerne. Opdateringen på hjemmesiden kommer også med flere detaljer om fejringen af spillets første måned på gaden. Spillerne får in-game fyrværkeri samt mulighed for at deltage i udfordringen om at løse 30 special-missioner. Alle der deltager i festlighederne får 1200 bonus point, der kan spenderes i spillets butik. Der kommer også et leaderboard, der viser de 100 bedste spilleres progression i udfordringen. Der sker altså ting og sager i The Secret World. Spillet er som bekendt gratis at spille i den kommende weekend!

























