Vi var noget overraskede over, at Crystal Dynamics valgte at smide multiplayer i Tomb Raider, der altid har haft et stærkt fokus på den gode singleplayeroplevelse med Lara Croft fint i front. Alt og alle springer dog på multiplayer i disse tider, og bliver det implementeret godt nok, så har vi det fint med det. Bliver det en kedelig eftertanke proppet ind i spillet af økonomiske årsager, så er vi dog ikke så glade. Vi vil dog vente med at fælde dom over Tomb Raider, da vi først i dag har set multiplayer i den seneste udviklervideo. Du fanger videoen under nyheden, og selvom der ikke er meget in-game gif at komme efter, ser multiplayerdelen ganske flot ud rent visuelt. Spillet er ude til marts.

4 KOMMENTARER

  1. #1 Enig. Nå de nu selv snakker om Guardian of Light, er det da for mærkeligt at de igen laver det samme dødsyge multiplayer, der følger i rumpetten på ALLE spil nu til dags. Æv bæv.

  2. “Home of the multi award winner Deus Ex” – der ikke havde multiplayer

    Jeg forstår dog ikke, hvordan deres store, åbne landskaber motiverer til multiplayer frem for en åben ø a la Far Cry 3.

    Og hver gang man ser et AAA-spil få tilknyttet multiplayer, fordi det havde Uncharted/Call of Duty/Gears of War, så ved man også, at vi ikke får lov at modde og lave baner selv, for så kan firmaet ikke sælge os DLC med nye multiplayer-baner senere hen, og den går jo ikke. Square er self. også i ret anseelige økonomiske vanskeligheder, så dette valg er såmænd forståeligt nok.

    Men hvor ville jeg ønske, at vi fik muligheden for selv at bygge vores egne forhindringsbaner, puzzles og lign. med modding-redskaber.