Som vi rapporterede i weekenden så er ForceWare 56.56 lækket og nu har FiringSquad haft driverne til test på de mest udbredte NVIDIA grafikkort. Ud over de mange nye indstillinger samt et grafisk ansigtsløft byder driverne også på Game Profiles, som tillader dig at skræddersy dit grafikkortindstillinger til hvert enkelt spil. Ydelsesmæssigt er der ikke megen forbedring, kun i et enkelt af de testet spil, nemlig Unreal Tournament 2003 var der en mærkbart forbedring (hørte jeg Sven_Bent råbe: “Nedsat billedkvalitet!!”). Alt i alt er FiringSquad positivt indstillet over for de nye drivere, og NVIDIA forbrugere kan se frem til udgivelsen.

























