Har du som mange andre Xbox 360-ejere svært ved at vente til den 23. oktober, hvor Forza Motorsport 3 vil være tilgængeligt, kan du i dag slukke tørsten med de første anmeldelser af spillet. IGN (inkl. videoanmeldelse) og TeamXbox er klar med deres dom i dag. Begge anmeldelser kalder Forza 3 for det bedste bilspil til dato på konsollerne. Især spillets Career-mode og multiplayer-del roses stort. Forza 3 har dog stadig mangler. IGN så gerne at spillets sværhedsgrad kunne justeres mere (???) og TeamXbox er ude med riven efter Forzas “damage model”. Vi håber at have Forza 3 i hænde i begyndelsen af næste uge og er klar med en anmeldelse så snart det kan lade sig gøre.
Update: Morten Skou fra Xboxlife.dk har også offentliggjort deres anmeldelse af Forza Motorsport 3. Også VideoGamer og CVG har indenfor de seneste timer meldt sig under Forza 3-fanerne.


























Det ser lovende ud, men jeg tror sgu ikke jeg skal have det – der er så mange andre spil at beskæftige sig med indtil GT5 kommer og man så kan vurdere hvilket man vil ha.
Og alle de anmeldelser fik mig straks til at forudbestille Limited Edition.
#2: Hvad er der særligt ved den?
#3 nogle ekstra biler så vidt jeg husker