En. To. Tre gange skulle kniven mases ned igennem ansigtet på fjenden. Allerede her, bør enhver krigsliderlig gamer være fanget af War of The Roses. Vi har fået fingre i den første gameplay-trailer fra det kommende middelalderspil War of The Roses, der er en rendyrket kampsimulator med sværd, skjolde, økser, armbrøster, buer og pile. Synes du, at det ligner Mount & Blade pænt meget, er det ikke så underligt. For Paradox Interactive har været med til at udvikle begge spil, og selvom FateShark er udvikleren bag War of The Roses, er inspirationen fra Mount & Blade ikke til at tage fejl af. Grafikken er dog langt flottere i War of The Roses, og kampsystemet ser en kende mere solidt ud. Undertegnede er allerede smaskforelsket i War of The Roses. Kast dig over traileren under nyheden, og glæd dig så over, at spillet udkommer allerede i år.

1 kommentar