Her kl. 14.00 dansk tid udløb embargoen for anmeldelser af Electronic Arts’ (EA) Medal of Honor og de første af slagsen er allerede blevet offentliggjort. VG247 har været så venlige at bidrage med en lille opsummering og spillet får generelt set en ganske fin modtagelse de fleste steder. Vi er først klar med vores dom (formodentlig) på fredag. Allerede nu har der været tryk på spilserverne, da de amerikanske gamere er hoppet på spillets multiplayer-del. EA arbejder lige nu på at sikre at der er kapacitet til de mange spillere. En del PS3-ejere har allerede meldt om problemer med at aktivere EA’s Online Pass kode til spillet. En amerikansk marinesoldat, som har været igennem to ture til Irak, har nu også bidraget med en ganske interessante mening (NPR) omkring Medal of Honor og især EA’s beslutning om at fjerne Taliban-navnet fra spillet.

30 KOMMENTARER

  1. Det var en rigtig god artikel på NPR. Det er virkelig rart, når man får lov til at høre fra folk, der har stået midt i lortet istedet for politikere og advokater, der prøver at twiste situationen, så de kan få stemmer eller penge ud af det.

  2. Jeg sad lige og så 1 times tid af kampagnen på GLHF.tv. Historien og kampagnen virker mere seriøs end f.eks. MW2 heldigvis, og action-scenerne er vilde –
    desværre ville jeg ikke kunne holde gameplayet ud, det er så konsolificeret at det er til at brække sig over.
    Teammates der nærmest kommanderer når du skal skyde hver enkelte fjende (ofte med døden til følge hvis du ikke følger det præcist, f.eks. i stealth missioner), bliv-ramt-10-gange-vent-1-sekund->regen-skyd-videre, lemming AI når du sidder ved et stationært våben, etc.

  3. #6 ah ja.. alt det lort man har lavet i det spil efterhånden

    men OT, så er jeg skuffet over spillet.. jeg havde virkelig forventet en fuldhjertet titel og et gameplay med en seriøs professionel flare, men det virker bare som endnu en..

  4. #8 Hvordan tror ud det foregår i virkelig krig? Tror du bare din deling holder kæft og skyder fjenden? Kommunikation er sku vigtigt i en kampsituation og det hjælper blot på følelsen af realisme at dine venner kommunikerer, så jeg kan på ingen måde se hvorfor det skulle være “konsolificering”.

    Jer konsolhadere er blevet lige hysteriske nok at høre på synes jeg og det er sagt fra en der primært gamer pc.

  5. “And for those who truly want to play for a Medal of Honor, recruiters are standing by. Only eight have been awarded since we invaded Afghanistan. All but one have been posthumous.”

    Av.

  6. Gametrailers siger en kampagne på fem timer.

    Så jeg køber nok spillet, når det koster 99.

    Jeg fatter ikke, hvad de retfærdigør en årelang udviklingstid med, når spillet er gennemført på en eftermiddag.

  7. Ja det er trist at de ikke vil bruge mere tid på at lave en single player campaign med noget længde på. Det er åbenbart ikke det de unge vil have.

  8. Vil smadder gerne spille kampagne.
    MP var bare så tomt og intetsigende at jeg må nægte at købe det før det kommer som tilbud på steam.

    Var sgu skuffet over det som DICE har slynget ud.

  9. #15: Hvaba?
    #16: Jeg har snart rundet den tiende time i Assassins Creed 2, og jeg er ikke engang halvejs i spillet. Jeg er ung, og jeg vil have lange spil : D

    GTA IV er stadig solstråleeksemplet i min samling. Jeg har smidt minimum 100 timer efter orginalen. Og jeg gennemfører det snart igen.

  10. Jeg er så pisse træt af dødsscriptede FPS. Modern Warfare 2 gik jeg simpelthen kold i pga. det hjernelammende overscriptede gameplay.

    Nej, det føles ikke som om jeg er med i en actionfilm, det føles som om jeg sidder fastspændt i en vogn på skinner, der kører gennem det ene trivielle krigsscenarie efter det andet, mens jeg af og til får lov til at skyde et par fjender, der indtræder “scenen” på samme måde hver eneste gang.

    Spil som disse kræver ingen skills, udover at kunne huske hvor fjenderne popper op og hvornår de skyder efter dig.

  11. Det der skriger bare at folk som hader sit job. hvordan kan man lave noget så intetsigene, bare at se på det er det lige før det er mere spændene at sidde på WC og det koster ikke 50$ :S

  12. #21:
    Vi anmelder det for DR.

    #18:
    Don’t bother. Virkelig. Med hvad jeg kender til dig og dine holdninger omkring fordumning af spil (dette er ikke grundet konsollerne, men designet som helhed), ender det næppe godt

  13. Jeg ville nok hellere kalde det en “blandet modtagelse:

    http://www.metacritic.com/game/xbox-360/medal-of-honor

    http://www.metacritic.com/game/playstation-3/medal-of-honor

    http://www.metacritic.com/game/pc/medal-of-honor

    Er ret sikker på at jeg springer den her over.. i hvert fald indtil det kommer på stort tilbud. Men nej tror faktisk bare jeg er træt af den slags spil…

    Halo Reach er jeg derimod helt vild med. Sci-fi univers med utrolig stor dybde er nok bare mere mig