Bethesda & Arkane Studios vil være klar med Prey den 5. maj. Vi har igennem det seneste år bragt adskillige smagsprøver på spillet, men du kan nu se hele 30 minutters gameplay fanget af Arekkz Gaming.

De har haft lejlighed til at spille i lige over en time og der er kommet en ganske veldokumenteret video ud af. Arekkz byder på de første 30 minutter af spillet, som du kan se herover. Er du dog den, som helst ikke vil have afsløret for meget på forhånd, bør du nok lige springe den fint over.

Prey vil blive udgivet til PC, PlayStation 4 og Xbox One.

1 kommentar