Selvom vi stadig venter på at modtage vores anmelderkopi af Electronic Arts Need for Speed Underground, så er de første udenlandske websites nu begyndt at røre på sig. IGN er således blandt de første til at bringe en anmeldelse af PC-versionen og er denne artikel noget at gå efter, så kan du godt begynde at glæde dig. Især gameplay og grafikken roses stort og kan du lide at “ombygge” biler, så leverer spillet varen til fulde. IGN giver Need For Speed Underground 9 ud af 10 mulige i deres endelige bedømmelse.

























