Gamespy er i dag klar med hele tre anmeldelser (PS2, Xbox og GameCube) af Neversoft og Activisions Tony Hawk’s Underground. De der har fundet glæde i de foregående spil, skal have tilføjet denne titel til samlingen også. Gamespy har kun ros tilovers og dette femte spil i serien lever fuldt ud op til sine forgængeres meritter. Indtil videre er det dog forbeholdt konsollerne.