EuroGamer, som tilsyneladende har fået stor smag for Xbox 360-spil, er denne mandag morgen klar med deres anmeldelse af Bizzare Creations’ Project Gotham Racing 4 (PGR 4). EuroGamer er fuld af lovord for spillet og konkluderer, at PGR 4 gør næsten alt rigtigt. Det forrige PGR-spil (PGR 3) er af brede kredse anerkendt som det bedste lanceringsspil til 360’ern og fireren gør det endnu bedre. Det lader unægteligt til at udviklerne er begyndt at få det optimale ud af 360’eren og at anmelderne følger trop. I EuroGamers sidste fem anmeldelser af Xbox 360-spil (på nær XBL Arcade-spillene), er der blevet givet et ottetal, tre nitaller og et rent tital. Du bør ved samme lejlighed springe forbi Gamesindustry.biz, som har bragt et eksklusivt interview med Bizzare Creations efter Activision købte firmaet i sidste uge.