PlanetQuake har løftet sløret for anden del af deres preview af Ids missionspakke til Q3, og kigger denne gang blandt andet på nogle af de nye gametypes.

Begge de nye spiltyper er holdbaserede. Den ene hedder “Harvester”, og går ud på følgende. Når man fragger en modstander vil en bold (eller noget i den stil) spawne i midten af kortet. Det gælder så om at samle de bolde man får fra ens fraggen op og score point ved at bringe dem til ens base. Modstanderens hold kan gøre det samme, så det gælder om at komme først til boldene.

Den anden spiltype hedder “Obelisk” og går ud på at hvert hold har en base, hvori der er en obelisk. Obelisken har 1000 hitpoints, og man får point ved at smadre modstanderens obelisk. Obeliskens health regenerer i stil med en Regeneration powerup. Der er altså lagt op til de vildeste offensive strategier.

Artiklen kommer også kort ind på hvad man ellers kan forvente af missionspakken.

Missionspakken, der kommer til at indeholde 8 tp-maps og 4 1on1-maps, har endnu ikke fået nogen udgivelsesdato (bedste Id-stil: “Når den er færdig”), men et kvalificeret gæt ville være en gang til sommer.