Daily Rush’erne er skarpsynede som få. Fisker spottede allerede i fredags en drilsk lille countdown på det officielle Carmageddon website, som varsler en afsløring den 1. juni. Vi håber naturligvis der er tale om et fjerde Carmageddon-spil, som rent fantisk har været rygtet i snart seks år. Det var dengang SCi som var ansvarlige, men de blevet siden opslugt af Eidos og siden har der været meget stille på den front. Carmageddon står stadig som lidt af en milepæl og der er siden kommet adskillige “voldsbilspil” til, som kan takke det for meget. Vi holder naturligvis øje med Carmageddon websitet og er på pletten, så snart der kommer nyt.

5 KOMMENTARER

  1. 50% chance for totalt flop. 50% chance for kæmpefedt spil! Det kommer an på hvordan de griber det an.

    Efter serien blev taget af SCi’s hænder var det bare ikke det samme længere.

    Carma 1 og 2 er rigtig gode spil. TDR2000 not so much.

  2. Fantastisk nyhed hvis det viser sig at et nyt Carmageddon er på vej. Og lad endelig være med at opdatere det til nutidens gamere. Giv mig bare 2’eren med den teknologi vi har idag (grafik, physics etc) og jeg vil være mere end tilfreds!