Der er godt nyt fra 2K Games for fans af den ærværdige BioShock-serie: Det fjerde spil er på vej! Spillet udvikles af et nyt 2K Games studie kaldet Cloud Chamber Studios, som ledes af Kelley Gilmore.

Ifølge 2K Games udkommer spillet først om flere år, så det er nok en rimelig antagelse, at det er på vej til PC og næste generation af konsoller. Meget mere har de til gengæld ikke afsløret, om hvad vi skal forvente af det fjerde spil i serien.

I et interview med GamesRadar+ fortæller Gilmore, at flere af de gamle folk fra Irrational Games også arbejder på det nye spil:

We’re excited to have some BioShock DNA in our roots. Several members of our team played key roles in other BioShock titles and are now leading development at Cloud Chamber, including Hoagy de la Plante (Creative Director), Scott Sinclair (Art Director) and Jonathan Pelling (Design Director).

Der mangler oplagt et navn på den liste; et navn der hænger uløseligt sammen med BioShock: Ken Levine. Han leder i dag studiet Ghost Story Games under Take-Two Interactive, og Kelley Gilmore bekræfter, at han ikke har noget med det nye BioShock-spil at gøre:

Ken and his team at Ghost Story Games are fully engaged in developing a new experience that will surely be another incredible game for all of us to enjoy. He is not affiliated with Cloud Chamber or the development of our BioShock title.

Sidste gang vi havde en ny BioShock-titel mellem hænderne, var det fantastiske BioShock Infinite tilbage i 2013. Vi krydser fingre for, at 2K Games og Cloud Chamber Studios kan levere en ny titel, der lever op til resten af serien.

9 KOMMENTARER

  1. Skal blive rigtig interessant at se, hvad de finder på denne gang. Er stor fan af Bioshock serien – Det første spil er i særklasse det bedste, men har også hygget mig grundigt med Bioshock 2 og Infinite.

  2. Blev lige sådan… YES endelig!… men hvis det først kommer om flere år så er det også sådan lidt…. meh, det virker så langt væk der kan ske mange ting i mellemtiden så har svært ved at blive hyped over det allerede nu.

  3. Holder det samme liga som 1’eren, absolut! For det spil kan jeg besöge den dag idag og stadig bli helt betaget! Mens 3eren var super öv set i bakspejlet.

  4. Spændende nyheder! Jeg har været glad for alle tre spil, og synes egentlig (modsat en del åbenbart) også rigtig godt om 3’eren.

    Som flere skriver, så er der længe til udgivelsen, og jeg er derfor ikke hyped som sådan, men skal da helt klart følge med i, hvad det er for et spil de arbejder på.

    Apropos; hvad tror folk egentlig at det kommer til at handle om? I de to første spil var vi under havets overflade, og i Infinite kom vi over skyerne. Kommer vi endnu højere eller dybere, eller måske et sted midt i mellem?

  5. #4: @paxdk du skal tænke større – eller rettere ‘højere’! Vi skal da ud i rummet eller en tur til månen denne gang. Perfekt fjentligt miljø at placere en ny dysentropisk by eller rumstation

  6. Outer space Bioshock er vel lidt hvad Prey er?

    Måske kan et nyt Bioshock blive godt, men efter at have gennemspillet alle de gamle spil på PS4 igen, må jeg indrømme de ikke holder så godt i dag.