Efterhånden som mere og mere information kommer frem om Tribes 2, kan vi ikke undgå at blive oprigtigt interesserede i spillets udgivelse til efteråret.
De fleste gav end ikke det første Tribes-spil en chance, da det seks måneder efter den amerikanske udgivelse endelig nåede til de danske butikker, hvilket virkelig er en skam, da Dynamix faktisk havde et utrolig solidt produkt allerede dengang.
Den lunkne europæiske modtagelse af den første titel har dog heldigvis slået udviklerne ud af kurs, og forsættelsen Tribes 2 forventes på gaden til efteråret. Det er der jo lang tid til, så hvorfor ikke kigge lidt på disse fire nye screenshots og ærge dig over, at du skal undvære spillet hele sommeren (for du har jo alligevel ikke andet at tage dig til).
Hvis du kunne tænke dig at vide mere om Tribes 2, skulle du tage at få fat på Incite PC Games. Bladet rammer kioskhylderne i disse dage, og det indeholder et mindre preview af spillet, der blandt andet fortæller, hvad Tribes 2 vil gøre for at fremme klanscenen.






























Tribes I var faktisk et rigtigt fedt spil det var bare svært af HT at få til at virke over LAN hvilket IKKE styrer. Tribes II ser også fedt ud men det kunne godt se ud som om at det kommer til at læne sig lidt meget op af eteren.