Hearthstone-spillerne fik måske ikke lige helt den permanente co-op gave de havde ventet på BlizzCon, men til gengæld kan de se frem til endnu et lille eventyr i spillets Adventure Mode allerede på fredag. The League of Explorers byder på fire nye personligheder (Elise Starseeker, Reno Jackson, Sir Finley Mrrgglton og Brann Bronzebeard), som du kan hjælpe igennem Orsis, Uldaman Ruined City og sidst men ikke mindst, Hall of Explorers. League of Explorers byder samtidigt på 45 nye kort. Blizzards Battle.net side (inkl. alle spilsiderne) er for øjeblikket under hårdt pres. Om det er tømmermænd efter BlizzCon vides ikke, men der har været store problemer siden i går aftes. Vi har dog inkluderet traileren for League of Explorers, så du lige kan få en forsmag.


























Mon ikke det er pga. starcraft 2 Legacy of the Void. at der er press på battlenet..
Just saying.