Firaxis Games & 2K Games skulle oprindeligt have været klar med XCOM 2 her i denne måned. Spillet var dog en af mange titler, som i det tidlige efterår blev udskudt og ankommer først en 5. februar. Det lader dog ikke helt til at Firaxis ligefrem har spildt tiden og kunne torsdag fremvise en række ganske flotte screenshots af spillets udendørsscener og omgivelser. Vi har set flere billeder af spillet, men det er første gang vi sådan får alvor kommer ud i “det fri”. XCOM 2 vil blive udgivet til PC, OSX og Linux. Det er dog specialisterne Feral Interactive, som tager sig af de to sidstnævnte udgaver. Vi har vedhæftet dagens otte screenshots.

3 KOMMENTARER

  1. Uden tvivl ser jeg frem til flere forskellige typer landskab man kan have sine kampe på.

    XCOM fra 2012 have nogle gode områder i form af forskellige by zoner, skove, bjerge og ørken områder.

    Men de må gerne være eksotisk, som f.eks. polar områder, jungler, grotter, kloak systemer etc.

    Kunne også være fedt hvis vejret havde en faktor også og man så blæst, regn og sne til tider.