Manual har endnu en gang forsynet os med den seneste top ti liste (uge 43) over de bedst sælgende computerspil i Danmark. Ikke overraskende er Electronic Arts’ FIFA 2005 (PS2-versionen) at finde på en førsteplads. Det er dog værd at bemærke, at Konamis Pro Evolution Soccer 4 indtager en fjerdeplads og denne serie aldrig før har været i top ti i Danmark. Også Tony Hawk’s Underground 2 (14) og Total Club Manager 2005 (12) har fundet ind på denne uges top ti liste. Du kan vanen tro, hente top ti listen i Adobe Acrobat-format (pdf), som har fået nyt design – og nærlæse den i ro og mag. Jacob & Kristian skal for øvrigt have tak for et hyggeligt Manual / Super Play arrangement i onsdags.