En kombination af VM-kuller og god promovering har sendt FIFA 18 op på førstepladsen på listen over de bedst sælgende spil i Storbritannien i den forgange uge.

Electronic Arts’ FIFA-serie hører dog til en ganske eksklusiv klub sammen med GTA V og Call of Duty, som næsten hver uge er at finde på top ti listen over de bedst sælgende spil – også længe efter de debuterer. Med det forestående VM i fodbold i Rusland og Electronic Arts’ ganske effektive promovering af spillet her op til den store slutrunde, har sendt spillet ind på en førsteplads endnu en gang.

Derved må Detroit: Become Human tage til takke med en andenplads efter en salgsnedgang på 46 % i forhold til debut-ugen. Ubisofts Far Cry 5 er kravlet tre pladser op og runder top tre på top 40 listen af denne gang.