FIFA 15 er netop ankommet i Nordamerika, og selvom vi her i Europa pænt må vente til efter midnat, har flere spillere af PC-versionen allerede spottet i hvert fald en ganske grov (men ligeså underholdende) fejl. Husker du dengang du var helt lille og spillede fodbold i børnehaven? Hvis ja, vil du sikkert kunne erindre at det mest handlede om røre bolden mest muligt, og at stille op i mere taktisk hensigtsmæssig formation, kun var en noget man gjorde mere sporadisk. Det er nok den mest præcise gengivelse af fejlen som FIFA-spillerne nu raser over. Der er allerede 21 sider med klager over “problemet” på Electronic Arts’ (EA) FIFA-form og flere har også fanget “fejlen” på YouTube, så du også kan se med. Jeg synes nu stadig at den ikke tilsigtede game-mode virker som rigtig god underholdning, men jeg er i FIFA-kredse også mest kendt for, ganske vedholdende, at ville sabotere EA’s årlige FIFA-julefrokostturnering. Vi (altså bare ikke mig) kaster os over FIFA 15 efter midnat og Allan er klar med en veloplagt anmeldelse inden længe. Tak til Eurogamer for et praj.

14 KOMMENTARER