Så er det igen blevet tid til årets FIFA-spil, og ikke overraskende, har Electronic Arts’ fodboldspil i den grad indtaget de britiske gamere. Spillet er røget ind på en klokkeklar førsteplads på den seneste uges top 40 liste over de bedst sælgende spil. GfK Chart-Track oplyser, at FIFA 15 har stået for 80 % af spilsalget og hele 87 % af omsætningen i den forgange uge. PS4 og Xbox One-gamerne har stået for 54 % af salget, men de ældre konsoller er godt med med en andel på 45 %. Derved må Activisions Destiny pænt tage til takke med en meget lille andenplads. FIFA-spillene har for vane at blive på listen meget længe og er således blandt de spil, som også sælger stærkt måneder efter udgivelsen. Du kan læse vores anmeldelse af FIFA 15 (PS4) i dag.

























