Bethesda Softworks kunne i går bringe en lidt forvirrende nyhed, hvor det så ud som om, at deres Fallout: New Vegas allerede nu havde givet dem en ekstraindtjening på ikke mindre end $300 mio. Spiludgiveren var i samme åndedrag ude og sige at de havde solgt fem mio. spil. Det er dog ikke helt korrekt. Det tal er inklusive digitalt salg og har sammenlagt rundet fem mio. Hvor mange af disse, som er solgt i detailhandlen oplyser Bethesda dog ikke. Det er dog en yderst solid præstation og Fallout: New Vegas har allerede nu indfriet forventninger på den front. Der er nu også en større patch på vej. Bethesda har allerede udsendt et par stykker af disse, som primært tog hånd om fejl i spillet.

4 KOMMENTARER