Elendig aktiekurser, folk der springer fra skuden, sagsanlæg og hvad har vi ellers. Det går ikke godt for Zynga på den front. Men når det kommer til at levere en spiloplevelse, der suger Facebookbrugere til sig som bier efter honning, har de stadigvæk fuldstændig styr på sagerne. De nyeste tal fra AppData viser, at FarmVille 2, der lanceredes i starten af September, nu er oppe på 48.9 millioner aktive brugere på månedsbasis, de såkaldte MAU (Monthly Active Users). Det er en stigning på 11.4 millioner på blot en enkelt uge. Faktisk holder Zynga også andenpladsen, hvor vi finder Texas HoldEm Poker, der lige nu ligger godt på de 38.1 millioner MAUs. Det må da hjælpe lidt på de hårde tider hos Zynga.

1 kommentar

  1. Det må fandeme været fedt som udvikler at udvikle et spil hvor der så er 50 millioner der spiller det…shit det er mange mannesker