Har du forudbestilt Far Cry 3, eller kaster du dig over den vanvittige Insane Edition, får du adgang til to ekstra missioner i det allerede voldsomt omfangsrige spil. The Lost Expeditions kaldes ekstraindholdet. Ubisoft har skruet en lille trailer sammen, der viser de to missioner frem. Af hvad vi kan tyde af traileren, er der tale om et par skræmmende missioner, der vil finde sted i et bunker-kompleks. Missionerne vil ikke byde på 25 minutters ekstra gameplay. Heller ikke 37 minutter. Derimod vil du få hele 40 minutters ekstra gameplay! Det er 40 minutter mere, end hvis du ikke forudbestiller! Fang traileren under nyheden.

























