Selvom øriget ligner det rene paradis, er Far Cry 3 ikke just en badeferie, hvor du kan ligge og zippe drinks ved poolen og kigge på bikinipiger. Den står nemlig på hård overlevelseskamp, når du skal vippe piraterne og den psykotiske Vaas af tronen. Du får dog hjælp af Citra og hendes Rakyat-krigerstamme. I den nyeste trailer fra Ubisofts kommende FPS, møder vi Citra og hendes krigere, og vi får et indblik i den dystre verden, der gemmer sig bag de blå laguner i den frodige, grønne jungle. Far Cry 3 udkommer den 30. november, og vi glæder os ustyrligt meget. Er du endnu ikke helt oppe og støde over dette spil, bør du læse vores store Far Cry 3 PC-preview. Du fanger traileren under nyheden.

1 kommentar