Det paradisiske ørige i Far Cry 3 er ikke et specielt idyllisk sted. Indbyggerne skal nemlig ikke bare døje med Vaas og hans bande af morderiske pirater. De skal også tage sig i agt for den tyranniske Hoyt, der er en ondskabsfuld slavehandler. Den nyeste trailer fra Far Cry 3 introducerer ham på fin vis med henrettelser og andet godt. Fang traileren under nyheden, og glæd dig til den 30. november, hvor vi endelig kan sætte tænderne i et af 2012’s mest lovende spil.

























