Et af de uden tvivl morsommeste Quake 2 mods var Catch the Chicken. Det er nu tilbage i en Quake 3 version og atter engang parat til at få sat lattermusklerne i gang online og til netparties.

Konceptet er meget simpelt: En kylling farer forvirret rundt på banen, og den første person, der fanger den skal så forsøge at holde det stakkels kræ så længe som muligt. I Catch the Chicken er det ikke frags, men derimod sekunder man har holdt kyllingen, der afgører hvem der vinder.

Det er bestemt ikke så nemt som det lyder. Når man har fået fingrene i kyllingen (enten ved at være den første, der fanger den, eller ved at slå den nuværende ejer ihjel), bliver man frataget retten til at gøre modstand. Du kan altså ikke bruge dine våben og må fræse rundt og forsøge at undgå raketter, rails og grenater. Ikke nogen nem opgave.

Download: Catch the Chicken 1.43 alpha

5 KOMMENTARER

  1. Point taken – men personligt vil jeg gerne læse lidt mere om et mod før jeg downloader, og så virker det ikke særligt logisk at linket ligger på download-siden. Og hvad hvis et mod er serverside only – så er det jo kun de færreste der kommer ind på download-siden.