Det er altså dygtige hemmelighedskræmmere hos Bethesda, som har benægtet samtlige rygter omkring Fallout 4 siden de begyndte udviklingen i 2009. Ikke desto mindre formåede Fallout 4 at leve op til sin hovedrolle ved Bethesdas E3-presseshow, hvor vi fik uddybet at spillet faktisk starter før atombomberne falder. Med en grundig gennemgang af character creation, funktionerne på det elektroniske armbånd ”Pip-Boy”, crafting af både våben, rustning og ens helt eget samfund, den kære hund som følger spilleren, og en afsluttende scene med en helikoptertur, var der ikke sparet på krudtet når fanskaren skulle fodres med Fallout 4-saftigheder. Vi fik desuden vist endnu flere detaljer i form af vokal genkendelse af dit spillernavn, armor på hver kropsdel og 50 våben med over 700 forskellige modificeringer. Som om det ikke var nok, så kan du også blive ejer af en fuldt funktionel Pip-Boy (ja, virkelig!), såfremt du investerer i spillets Collector’s Edition. Du vil kunne sætte din smartphone ind i apparatet, og derfra kunne bruge en applikation til at styre spillets Pip-Boy funktioner. Det lyder måske som en mundfuld, men den bedste nyhed er uden omsvøb udgivelsesdatoen, som altså ligger på den 10. november 2015; altså om mindre end et halvt år. En officiel trailer er desværre ikke tilgængelig endnu, men vi tilføjer den naturligvis til denne nyhed, så snart den kommer online.

17 KOMMENTARER

  1. DER ER JETPACKS!!!

    INSTANT PRE-ORDER!!!!!

    Og send gerne Todd Howard ud og præsenter noget mere. Han taler sgu godt og naturligt på en scene.

  2. Så lige hele deres presentation, damn Fallout 4 ser fedt ud.

    Skyndte mig straks at pre-order pip-boy editon

    Så må det godt snart blive november

  3. Jeg bestilte den ved den amerikanske Amazon.

    Med fragt og told bliver det 182USD. Kan vel altid cancel hvis den dukker op i Europa billigere.

  4. #5 – Enig. Todd Howard var dejlig på en scene, langt mere oplagt og naturlig end man ofte ser.

    Mht. Fallout 4, så slap det bedre fra præsentationen end med deres første trailer. I min verden er historien dog Fallouts vigtigste ingrediens, så ser frem til at høre bare lidt om den.

  5. Jeg var meget positivt overrasket over Fallout 4. Selvom det kører på Creation Engine, så synes jeg det så ud som om de i hvert fald har fået styr på nogle af de clunky ting fra tidligere spil.

    Og alsidigheden var jo enorm! Det et tydeligt at de har skelet til de utallige early access survival spil i idéen med at kunne bygge alt om visse steder i spillet. God idé som jeg ser frem til at lege med.

    En anden ting der imponerede mig, var grafikken. Efter at have set traileren, synes jeg det hele så for forvirrende ud. Men det er jo bare fordi de viser så mange ting lige efter hinanden. Når det får lidt mere tid per sekvens, så kunne man virkelig se detaljerne og ambitionen. Det er jo virkelig et flot spil!

    Glæder mig.

  6. Nævnte de forresten noget om størrelsen på deres verden?

    Det bedste ved Fallout, imo, er følelsen af undergang. Så hvis 50% af området er Boston, så mister det lidt den følelse.

  7. #11 Civilisationens forrådnelse ovenpå sådan et fallout kunne også godt være sejt at se i en stor-by setting.

    200 år efter bomberne faldt er ret langt i tidslinjen er det ikke? New Vegas foregik hvornår?

    Forhåbentligt kan vi se lidt mere på opbyggelsen af by-stater og dermed noget politik, frem for bare “ZOMG, VI SKAL OVERLEVE!!111” i Fallout 4.

  8. #13 – Inden en søgning, så mener jeg, at NV foregik omkring 2077, men det kan være min hukommelse omkring nogle af de gamle Fallout-spil.

    I forhold til opbygning af politik, så er der jo til dels en del af det i både Fallout 2 og NV; især førstnævnte har en god del omkring NCR?

    Edit:
    NV finder sted i 2281. Det er atomkrigen, som finder sted i 2077.

  9. Efter at have set videoen et par gange, bliver jeg gradvist mere overbevist om, at det er noget af det bedste in-game lipsynch, jeg har set længe. Altså hvor det ikke er begrænset til pre-definerede, ikke-kontrollerbare mellemsekvenser.

    Jeg skal nok spille som en mand – hende damen så noget død ud i øjnene.
    Men NUIJ, jeg glæder mig!!!

  10. Kan se at de har fjernet skills. Det er lidt træls, men mange synes nok det er ok at man nedtoner RPG elementerne.