Microsoft har netop meddelt, at de har haft en fyringsrunde hos Lionhead. Det er dog en mindre en af slagsen og under ti procent af de ansatte hos Fable-udvikleren er blevet ramt af fyringerne. Lionhead har netop sendt det Kinectdrevne Fable: The Journey afsted til spillerne, hvor det ikke blev modtaget specielt godt. Salgstallene har heller ikke imponeret, og det er det dårligst sælgende Fable-spil til dato. Lionhead blev startet i 1997, blandt andet af Peter Molyneux, og har siden hen leveret spil som Black & White, The Movies og Fable-serien.

























