Er du i strandhumør i dag, men ikke rigtig kan slippe af sted fra arbejdet, kan du måske snige dig til at forsøge dig med en demo af Ubi Softs Surf’s Up. Demoen giver dig mulighed for at spille en bane (Pen Gu Island) og med to af de figurer, som også vil optræde i den kommende film af samme navn (animeret). Kan du ikke få ordentligt hul igennem fra Ubi Softs eget website, er demoen også tilgængelig fra bl.a. Gamer’s Hell. Surf’s Up forventes til stort set alle formater i løbet af august måned.