The Chinese Room har netop udgivet Everybody’s Gone to the Rapture på PlayStation 4, og VG24/7 har været så venlige at samle en solid portion af de første anmeldelser. Karaktererne ligger i den ganske pæne ende, med adskillige 9-taller fra bla. VentureBeat, GameSpot og GamesRadar. PlayStation Universe leverer den laveste karakter på 6,5, mens resten af feltet ligger på 7 eller derover. Vi har også en anmeldelse på vej af den påståede Walking Simulator, og den kan du læse inden udgangen af ugen. Vi vil gerne høre jeres indtryk af spillet i vores kommentarfelt, såfremt I har kastet jer over det.