Imens vi venter på Game Informers eksklusive dækning af Grand Theft Auto V, kan vi nyde synet af et enkelt nyt billede. her ser vi en bevæbnet fyr hamre afsted hen over vandet på jet ski. Det ligner til forveksling karakteren fra billedet med den firhjulede crosser. Måske en gennemgående figur fra Grand Theft Auto V? Game Informer magasinet rammer gaden senere i dag, og nettet vil uden tvivl kort efter sprede detaljerne med lynets hast. Rockstar er selv klar med en helt ny trailer den 14. november, en dato vi ser frem til med spænding. Traileren skulle have ramt nettet tidligere, men orkanen Sandy satte en stopper for Rockstars arbejde, da deres kontorer på Manhattan blev ramt af det omfattende strømsvigt. Selve spillet er ude engang i foråret til Xbox 360 og Playstaiton 3.

























