Der er allerede lovet en række større afsløringer på Spike TV’s VGA-show den 10. december. Nu er der dog fremkommet en række indicier, som ganske tydeligt peger på, at et spilstudie under BioWare meget vel kan være i gang med det næste Command & Conquer-spil. Udover en meget kort teaser, som er dukket op i dag, er der nu en ganske klar sammenhæng med Victoria Studios (som blev præsenteret i begyndelsen af året) og BioWare. Spike TV har allerede fristet lidt med det næste Alan Wake-spil tidligere. Vi følger naturligvis med, når det går løs i Los Angeles den 10. december.

10 KOMMENTARER

  1. Jeg så helst at Bioware holdte sig til klassiske RPG’s, men med ME3 er de vel så småt på vej ind i action markedet også, så det skulle ikke undre mig om deres teams får lov til at lave noget nyt under Bioware brand’et.

  2. Der er allerede lovet en række større afsløringer på Spike TV’s VGA-show den 10. december.

    Hvilket gør Spike’s VGA totalt latterligt.
    Hvordan kan de blive ved med at reklamere for et show, der siges at hylde det nuværende års bedste spil, ved at reklamere for, at næste års spil afsløres der?
    Suk…

  3. Et nyt C&C spil. Så skal det næsten være ikke-rts. Markedet er ligesom blevet mættet på det punkt de seneste par år med nogle glimrende udgivelser, lige pånær den sidste.

  4. Eh, er sgu enig med #1. Bioware skal holde sig til RPG. Det er ikke ligefrem fordi der er mangel på RTS eller FPS udviklere, i modsætning til RPG.

    Og hvordan i alverden et C&C spil i RPG form skulle folde sig ud, kan jeg virkelig ikke sætte mig ind i.

    Har de allerede opgivet deres Dragon Age franchise? Ja 2’eren var skrabet, men det var sgu ikke deres skyld. De skal bare op på hesten og igang med en 3’er, istedet for at lave fucking Command & Conquer.