Epic Games holder dampen oppe og vil allerede i denne uge være klar med en Fortnite 3.3 patch. System designer Eric Williamson har leveret en dev-update, som lover flere lamaer…

Opdateringen blev givet via Fortnite Twitch kanalen (tak til VG24/7) men er bestemt ikke de eneste overskrifter som Fortnite har trukket.

Som vi allerede har beskrevet i dag, har Epic Games har travlt med at slukke Xbox-brande og benytter forsiden på Fortnite sitet, til at gøre opmærksomme på, at Xbox-udgaven også vil kunne “lege” med de andre.

Seneste patch har medført nogle ændringer for items i Save the World-mode, som bestemt ikke huer mange spillere. Der er også spillere som oplever, at der bliver trukket på deres kreditkort til in-game køb – uden at de selv har gjort noget. Ifølge Kotaku er Epic Games klar over det og undersøger påstandene.

Som vi også tidligere har skrevet flere gange, lader det til at Fortnite for alvor er på vej frem og allerede synes at have overtaget PUBG på den front som for alvor betyder noget: Antallet af streamere. Et kig på seneste TwitchMetrics liste, slår fast at Fortnite er den nye konge.

Kilde: https://www.twitchmetrics.net/games/viewership

138.780 seere i gennemsnit pr. dag bare seneste uge. League of Legends er nummer to med 114.747 seere de seneste syv dage. Tredjepladsen besættes af DOTA 2 (70,725) og PUBG er kun nummer fire med 58.944 seere.¨