Først gjorde de det, så gjorde de det kun måske, og nu gør de det ikke alligevel. Det er ikke helt til at finde rundt i, men nu har Epic vist valgt sin historie.
Efter Blue’s News rapporterede en samtale de havde haft med Brandon Reinhart fra Epic på E3 omkring firmaets næste engine, opstod der en del forvirring om hvorvidt OpenGL var ude i kulden hos Epic og vejen frem kun tilhørte DirectX.


Epics engine-man numero uno, Tim Sweeney, har nu i et åbent brev sat sagen på plads: Epic dropper IKKE OpenGL. Microsofts DirectX vil være den primære API på Windows platformen, hvor OpenGL vil være sekundær (men stadivæk supportet), og på Mac og Linux vil OpenGL være den primære API. PlayStation2 udgaven af deres kommende engine vil få sin helt egen renderer.


Det er dog korrekt, at Epic har valgt at lægge både software mode og 3dfxs Glide API bag sig.