Kan du huske da Epic Games & Chair Entertainment præsenterede Epic Citadel demoen i forbindelse med præsentationen af iPhone 4 den 1. september 2010? Det udmøntede sig i spillet Infinity Blade, som i den gang fremviste, hvad der var muligt af grafisk lir på en smartphone / iPad. har du ikke allerede for længst fået prøvet det, kan det indtil den 21. februar hentes ganske gratis til din iPhone / iPad på Apples iTunes Store. Næste variant af Infinity Blade ser dog ud til at blive en smule forsinket efter Epic i denne uge lukkede ned for Impossible Studios.