Det anmelderroste, men knap så storsælgende Enslaved: Odyssey to the West, er blevet spottet hos det Australske classification board i en ny Premium Edition. Præcis hvad spillet vil indeholde ud over den almindelige hovedhistorie er endnu ikke offentliggjort, men det er ikke utænkeligt at udvidelsen Pigsy’s Perfect 10 vil være inkluderet. Genudgivelser er ikke noget nyt, men en repræsentant fra Namco Bandai har overfor Polygon, bekræftet at den nye udgave vil finde vej til både PlayStation 3 og Windows PC senere i oktober. For 3 år siden gav vi Enslaved et fint 8-tal, så der er måske en anledning til at springe på den apokalyptiske rejse snart, hvis man gik glip af den i første omgang.


























Det er faktisk et rigtig godt spil
Et af de få spil hvori jeg har opnået platinum trophy.
Spiller har dog lidt for ofte framerate drops (ps3).
Et rigtigt fedt spil, jeg bestemt ikke har fortrudt jeg har smidt penge efter. Så håber jeg bare flere folk får øjnene op for det, ved genudgivelsen.
EDIT:
Det led dog af alvorlige kameraproblemer til tider, som jeg håber bliver fixet.
Det må jeg have fat i en dag
Det er udmærket, men ikke fantastisk.
Jeg synes at alle kravle delene var lidt trættene, men ellers var jeg godt underholdt.
Og så var slutningen en liiiiille smule WTF agtig så vidt jeg husker
Må indrømme at jeg ikke var synderligt begrejstret for spillet. Købte det til min PS3 og synes godt jeg kunne have været foruden.
Historien er so-so, og synes combat mest af alt er en gang button mashing. Kravle delene som #4 er inde på, var aldrig en udfordring, fordi ens rute altid var high-lighted, så der var ingen udfordring i den del overhovedet.
Det eneste jeg brød mig nogenlunde om, var det generelle postapokalyptiske design som levels var baseret på.
Enslaved er en lille overset perle. Det skal jeg helt sikkert game på min PC. Rent grafisk husker jeg det som ret flot