Windows XP må efterhånden være det mest hypede styresystem Microsoft nogensinde har lavet, da reviews heraf er at finde konstant. Denne gang er det OC Addiction der er klar med et nyt review, hvor de går meget ind omkring det nye design XP indeholder, hvordan installationen foregår, og hvor gode de nye sikkerhedsforanstaltninger er. Som altid følger der også en mindre test med, og OC Addiction har, som mange andre, valgt at teste performance-forskellen fra Windows 2000 til XP, hvor man blandt andet spærrer øjnene op, når man ser på deres resultater i 3DMark2001. De opnår nemlig en score der er 387 højere end i Windows 2000, hvilket må siges at gøre XP særdeles attraktivt.

























