Der bliver spist meget støv hos Zynga for tiden. Efter den fatale styrkdykning på aktiemarkedet har Zynga ikke haft det nemt. For et par uger siden smuttede COO John Schappert, og nu kan vi læse hos Gamasutra, at CityVilles general manager Alan Patmore nu også forlader Zynga. Han er en erfaren herre, og inden han var hos Zynga, var han faktisk en del af det talentfulde hold os Double Fine. Han er rykket videre til Kixeye, som du måske kender for Backyard Monsters. Alan Patmore indtager rollen som vice president of products, hvilket betyder, at han bliver ansvarlig for Kixeyes udvikling og fremadrettede strategier. Zynga har gået stille med dørene i de sidste uger, så vi ved ikke rigtigt, hvad der sker hos dem.