Digital Jesters og Encore meddeler nu, at deres Desert Rats vs. Afrika Korps er gået guld og derved bliver klar til udgivelse allerede her den 26. marts. Vil du se lidt på varen før du køber, kan du hente den 209.1 mb. store multiplayer-demo direkte fra vores filarkiv her på Daily Rush. Skulle du undre dig over, hvorfor så mange spil udkommer lige netop den 26. marts (bl.a. Far Cry, Splinter Cell: Pandora Tomorrow & CS: Condition Zero), så er forklaringen ganske ligetil: Det nye regnskabsår starter den 1. april og derfor har spilproducenterne for øjeblikket travlt med at få deres produkter ud af døren.

























