Hvis du er én af dem, som har benyttet sig at muligheden for at spille Mojangs Minecraft på din telefon, så er du langt fra den eneste. Over en million har nu købt lommeudgaven af Minecraft til deres smarthphones. Det var i fredags, at du kunne læse nyheden på Gamesutra.com – ikke lang tid efter at vi havde fået besked om, at spillet havde rundet de første 700.000 solgte eksemplarer. Det lille Minecraft-app blev originalt smidt ud til Sony’s Experia Play, men er siden kommet ud til andre Android og iOS-telefoner. Skulle du have fået lyst til at prøve dine egne byggeevner af, så skal du forberede dig på, at Minecraft: Pocket Edition er noget dyrere end de regulære mobilspil. Prisen lige nu er $6.99.

5 KOMMENTARER