Activision meddelte i dag, at Star Trek Voyager: Elite Force er “gået guld” og dermed klar til at blive sendt i trykken. Spillet forventes officielt på gaden d. 20 september.
Det er Raven Software, der har stået for udviklingen Elite Force og spillets grafik er bygget over Quake 3 engine’en. Man har i et stykke tid kunne hente den officielle demo, men nu er det altså lige op over, før man kan spille den fulde version.


Elite Force indeholder både solo & holdbaserede missioner og man kan spille flere af de kendte figurer fra Star Trek Voyager universet. Ud over det for nogen kendte persongalleri, er der flere figurer der ikke optræder i Tv-serien af næsten samme navn.


Collector’s Edition for rigtige fans

Hvis spillet i sig selv ikke skulle være nok, annoncerer Activision i samme åndedrag en speciel samlerversion af Elite force – collector’s edition.


Denne indeholder et par ekstra godbidder:


  • 96 siders tegneserie bygget over spillet.
  • En plastik-mærkat-holder.
  • En speciel CD med ‘koncept art’ fra tilblivelsen af spillet.
  • 25 min. soundtrack fra spillet
  • + diverse demoer fra andre Star Trek spil.


Links: Activision annoncerer: Elite Force guld & Elite Force Collecter’s Edition.