David Braben og hans Frontier Developments havde lovet, at Elite: Dangerous ville være klar inden udgangen af året. Ifølge Eurogamer, har Braben nu fortalt at spillet ankommer den 16. december og holder derved løftet som blev givet, da spillet nåede sin første betafase. Der er allerede en stor del Daily Rush’ere som er hoppet på og det skal blive interessant at følge spillets udvikling også i det nye år. Elite: Dangerous nåede beta 3 fasen for lige over 10 dage siden.

10 KOMMENTARER

  1. Lige en ekstra detalje:

    Dem som har været med i alpha eller beta, kan starte allerede den 22 november med et pre-release build. Betaen slutter samme dag, og der bliver lavet et komplet wipe. Dvs. hvis man vil have “early access” skal man købe beta adgang inden d.22 november.

  2. De kan godt finde på at wipe Gamma, men som udgangspunkt gør de ikke. Gamma access har også været en del af andre backer Tiers, så det er ikke kun Alpha og Beta backers der får adgang d. 22.

  3. #5: Taget direkte fra newsletter #48: “Every Alpha and Beta backer will receive a pre-release ‘Preview’’ build (which we have called Gamma in development-speak in the past) on November 22nd, and can continue to play, receive updates, and help us verify it before the final game is released on December 16th.”

    Lig mærke til de nævner ikke dem med pre-orders (uden beta).

  4. Hej alle rushere. Jeg har desværre en dårlig nyhed til jer:

    Da Frontier Kickstartede udviklingen af Elite Dangerous, var det med et løfte fra hr Braben selv, at det ville være muligt at spille singleplayer offline.

    I deres seneste nyhedsbrev viser det sig nu at de har set stort på det de har lovet nogle af deres mest loyale fans – og lavet spillet til at være konstant online, ligesom Diablo 3.

    Det har nu resulteret i at der er ballade i deres forum, og at mange nu kræver pengene tilbage:

    https://forums.frontier.co.uk/showthread.php?t=58789&s=592ddcf4607aa8c2a73ff6a36a4a396d

  5. #9: Hvad er mange? Vi taler måske om 500 personer ud af de 140.000 der har pre-ordered, som i sidste ende vil kræve deres penge tilbage (og derefter købe spillet igen senere fordi de alligevel ikke kunne holde sig væk).

    Ærligt talt er jeg træt af den konstante whine over at man ikke kan spille et spil offline. Lever vi stadig i 1995 eller hvad? Den der whiner mentalitet fra gamere, fordi de ikke får noget, som blev lovet men uanset ikke har en skid betydning for 99,9% af befolkningen, er virkelig ved at blive gammel.