Det er inden længe EA’s tur til at fremvise deres kommende bud på, hvad vi skal game i år og næste år. Kl. 22:00 går deres presseshow i luften, og mens vi stensikkert kommer til at se diverse EA Sports-titler, vil spil som Star Wars: Battlefront og Mirror’s Edge Catalyst forhåbentlig også dukke op (please?). Begge disse spil har vi hidtil kun set vage glimt af, så vi er for alvor varmet op til at blive blæst bagud i stolen og sofaen. Og skal man have vise en trailer, der imponerer med både grafik og lyd, er der næppe et bedre firma end DICE til at løfte opgaven. Husker du sidste års E3, så vi i øvrigt kun Mass Effect 4 på konceptform, så hvis det spil ligeledes dukker op med gameplay, kunne EA altså godt risikere at placere sig varmt i førersædet ved årets E3. Også ikke-harcorepublikummet vil sikkert få del i showet i form af Sims 4. Sidst, men ikke mindst er der altid chancen for, at EA har taget nogle nye, ukendte spiltitler med. Vi bliver alle sammen meget klogere kl 22:00 i aften. Og du kan følge showet her på Daily Rush.