Electronic Arts (EA) dropper tanken om at benytte DRM-beskyttelse til et af årets allerstørste spil fra deres hånd. En tur forbi det officielle The Sims 3 website byder på et indlæg af EA’s Rod Humble, som ganske klart kan fortælle, at The Sims 3 vil benytte en mere traditionel disk-baseret kopibeskyttelse. Der er efterhånden langt mellem DRM-evangelisterne og den store store utilfredshed med den må, hvorpå Spore benyttede DRM-beskyttelse, har uden tvivl også været med til at skubbe EA den rigtige vej. EA’s øverste chef, John Riccitiello, medgav allerede sidste år (tak til Gamesindutry.biz), at DRM ikke var hans kop the.

3 KOMMENTARER

  1. Til trods for jeg ikke er Sims gamer, kan jeg kun glæde mig over det går den vej. DRM skal bare væk! Der er ingen grund til at straffe dem der vil købe et produkt lovligt, tværtimod.

  2. Ja jeg er nu hverken specielt glade for DRM eller E.A men istedet for at stemple alle som tyveknægte, er det helt klart et skridt i den rigtige retning, og det samme gælder med super låste konsoller, jeg hverken kan eller vil støtte den udvikling, frihed og tillid til hinanden frem for alt andet.

  3. Glimrende! Jeg har intet imod at de ligger noget normal protection på. Så længe det ikke ødelægger systemet. Og man kan jo fint argumentere for at enhver protection har den ønskede virkning. Det sørger for at hr. og fru DK ikke kopierer det til alle sine venner, hvilket må være prioriteten. Crackerne får det jo fikset lige meget hvad der smides på, så i den henseende virker det jo lige godt/dårligt uanset.